Redskaber i læseundervisningen

Her gennemgår jeg nogle af de materialer, jeg bruger i undervisningen af de tre elever, jeg skriver om i Blog 2. Hvis du har kommentarer eller gode forslag til noget, som du bruger, er du meget velkommen til at skrive. Jeg slutter af med at beskrive de praktiske øvelser, jeg bruger. Jeg vil snarest vende tilbage med et indlæg om hvordan det går med de tre elever.

 1.    De 120 ord har jeg opdelt i et-stavelses -og to-stavelses ord. Eleverne træner et-stavelses ord først, det er de letteste at lære og giver hurtigst oplevelse af fremgang. Eleven tager et ord, læser det, og hvis det er for svært, lægges det til side i separat bunke. Det giver en oplevelse af at kunne, når der tages tid (det vigtigste er at snakke med eleven, hvis vedkommende ikke bryder sig om tidtagning så drop det). Når uret er stoppet, får eleven tid til at se kigge i kan-ikke bunken, for at se, om der er nogle ord, som kan læses nu. Der vælges 5-10 ord fra kan-ikke bunken hver gang, som staves, laves sætninger med og andre øvelser (vær opmærksom på elevens opmærksomhed). Nikolaj kræver mindre sværhedsgrad. Han har sine egne 120 ord, med en portion som fast består af de ord, han kan læse, og som så forøges med 5 nye, hver gang. Han kan lide at konkurrere på tid og se, om han kan slå sin tid fra sidste gang. Da hans bunke vokser støt udregner jeg hans fremgang på dels antal ord og så hans tid pr ord. (A) Resultater skrives ind på resultatsiden, med antal rigtige og tid, så fremgang kan dokumenteres for eleven. (B) Når eleven kan de 120 ord, får eleven et bevis, og det fejres - i skrivende stund er Mette to ord fra at kunne alle 120 ord. Hun startede med at kunne læse 31 et-stavelses og 7 to-stavelses ord.

2.    Hver elev har en portefølje, hvor deres diktater, resultatsider og små tekster anbringes. En gang om ugen gennemgås den ugentlige fremgang.

3.    ZNU-cirklen (og porteføljen) bruger jeg til at skabe meta-læring og arbejde med den enkelte elevs forventninger til sig selv og dermed deres selv-kompetence.

4.    Vaks-kursus. Mange af de 120 ord er ikke lydrette, og derfor er det nødvendigt, at eleverne arbejder med en metode til at afkode og dermed læse de ord, de møder, og som de ikke kender. Det kan være et lignende materiale som fx Fonologik. Eleverne får et Vaks-kursus 2 (de arbejdede med Vaks sidste år). De skal arbejde med rim-endelser og lydstave nye ord. Jeg har som med de 120 ord kopieret og lamineret de ord, de møder i Vaks. Jeg bruger de laminerede ord til praktiske øvelser, diktater, og eleverne får et sæt ord med hjem, de kan øve med, når de skal forberede deres undervisning (peer-learning) en gang om ugen.

5.    Vende-spil. Rim-endelser er velegnet til et vende-spil, hvor de kan parre ethvert ord med samme rim-endelse. Eleverne læser deres ord inden de får et ”stik”. Det er til brug i danskundervisningen, når resten af klassen laver skriftlig dansk. Det skal bl.a. vedligeholde det de har lært. 

6.    Min næste opgave vil blive at sortere ord fra 120 ord og Vaks-ordene ind i 4 kategorier bestående af navneord/stedord – udsagnsord – tillægsord - småord. Hver kategori vil have sin egen farve af papir og blive lamineret. Eleverne skal bruge ordene til at danne sætninger. Der vil, når de laver en sætning, være det problem, at et ord fx står i at-form i stedet for nutids-form. Det gør ikke noget. Det er et godt udgangspunkt for at indgå i en kommunikation med eleven på en måde, der skaber refleksion og meta-læring. Det sker, når eleverne selv finder den/de manglende bogstaver i et ord. Det giver udgangspunkt for at udvikle elevernes forståelse for de grammatiske regler på en legende måde, som er visualiseret og med et indhold, som befinder sig indenfor elevernes udviklings zone. Materialerne skal bruges i danskundervisningen og rammen kan være peer-to-peer (forberedte opgaver fra elev til elev), collaborative learning, hvor de 3 elever selv, eller måske andre elever indgår i par/gruppe sammenhænge om opgaver med definerede roller.

Praktiske opgaver

Herunder er praktiske opgaver, som jeg bruger i undervisningen. Som udgangspunkt er praktiske øvelser ikke særlig effektive, når man skal lære boglige fag, fordi det praktiske fylder meget tidsmæssigt i forhold til den effektive tid, som bruges på det boglige (fx en elev øver ofte ikke ret mange ord under de praktiske øvelser). Men det slår, at en elev ikke laver noget fornuftigt. Desuden kan de færreste elever ikke koncentrere sig så lang tid om ting de ikke er ret gode til, så det er super at bruge som afveksling, til at skabe motivation og til at eleverne kan få klaret hovedet.  

120 ord/Vaks-ord, som hente:

8-10 ord hænges op, ude i skolegården. Eleven/eleverne løber hen til et ord og løber tilbage og skriver det ned eller staver det højt for en ”dommer”. Hvis det er forkert/glemmes løbes der tilbage.

8-10 ord befinder sig i en pose i skolegården, eleven får et ord som staves og huskes, løber så ud i skolegården og henter det rigtige ord. Eleven tager pose med tilbage sammen med sidste ord.  

120 ord/Vaksord arbejde fysisk og huske/stave     

Spille bold frem og tilbage (kaste eller indersidespark). Eller lave mavebøjninger, rygbøjninger osv. ord som præsenteres for eleven læses højt. Jeg laver tit straffespark med Nikolaj det er hans favorit.    

En blød tennisbold kastes frem og tilbage mellem 2-3 elever. Eleverne præsenteres for et ord på skift som læses højt. Når bolden kastes staver eleven et bogstav i ordet osv. indtil ordet er stavet.

120 ord/Vaksord inde

Inde-øvelser bruger jeg meget, fordi de ikke koster ret lang tid at sætte i værk og ofte kan inkorporere mange ord. En række ord anbringes på bord/vindueskarm eller lign. og eleven kan løbe/gå over og: 

  • Hente det ord som bliver nævnt
  • Gå/løbe over til bord og memorere et ord, som så skal skrives ned på et papir tilbage ved eget bord. Jeg oplever tit, at eleverne er så opsatte, at de memorerer mere end et ord, for at gøre det så hurtigt som muligt
  • Lave stafet på tid (hente ord)

Har du gode øvelser må du meget gerne dele dem med mig, så skal jeg sørge for at de bliver postet her på bloggen.