Den nye Folkeskolelov

At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, er videnskabelig set et umuligt mål, da det desværre ikke er muligt at måle potentiale. Men det er muligt at arbejde systematisk med at forbedre læringsbetingelserne for skolens elever. Det kræver dog, at man tænker langsigtet, for området er komplekst.

Den nye folkeskolelov afspejler intentionerne i inklusionslovgivningen og med implementeringen af den nye folkeskolelov fra skoleåret 2014, sker der ændringer i folkeskolen.  Loven indeholder tre nationale mål som vil få betydning for lærers og pædagogers undervisningshandlinger i de enkelte klasser. En lov som beskæftiger sig med elevernes udvikling og læring i den almindelige undervisning:

Tre nationale mål

Folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre mål:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Sammen med de tre nationale mål er der udstukket en række overordnede operationelle mål som vil få direkte betydning for det som foregår i undervisningen: 

Operationelle faglige mål 

  • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

  • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

  • 8. Klasses elever skal nå samme niveau som 9. klasse i dag

  • Alle elever forlader folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik 

At det er operationelle mål, betyder at der kan og vil blive målt på om resultatet opnås. Disse målinger bliver ”styringsteknologier[1]” for folkeskolen. Kort fortalt medfører det at meget fokus og energi i folkeskolen, vil blive rettet mod at opfylde netop disse operationelle mål. Det betyder også at undervisningen indenfor netop disse målte faktorer skal blive mere effektiv. Man kan sige at den enkelte fagvoksen så at sige skal øge sin produktivitet, hvis ikke noget andet i skolen skal gå tabt.

Den nye folkeskolelov sætter også fokus på kvalitativ inklusion. Dels ved at have et mål om at alle elever skal blive så dygtige som de kan, men også ved fra skoleåret 2015/16 at gennemføre en obligatorisk trivselsmåling på alle skoler hvert år. 


[1] En styringsteknologi sigter på at forme den sociale praksis, ved at forme menneskers handlerum (Foucault, 1994).