04-05-2016

Tjek lærerens evner hjemme fra sofaen

”Tjek lærerens evner hjemme fra sofaen” sådan lyder en overskrift fra Avisen.dk. http://www.avisen.dk/nu-kan-du-lure-paa-laererens-evner-hjemme-fra-sofaen_382551.aspx.

Overskriften udspringer af, at Undervisningsministeriet udvider adgang til data om landets skoler til også at omfatte lærernes kompetencer. De mange nye data bliver tilgængelige via ministeriets portal for skoletal, uvm.dk/skoletal.

Men kan man nu også tjekke lærerens kompetencer fra sofaen?

Jeg kigger i denne blog nærmere på to sæt af data Undervisningsministeriet indsamler om den enkelte skole - kompetencedækning og trivsel. Kompetencedækning og trivsel er interessante data, fordi de meget godt på hver deres måde viser, hvor kompleks det er at indsamle data, som skal være anvendelige i praksis. En væsentlig baggrund for at indsamle disse data og gøre dem tilgængelige for alle er et forsøg på at styre kommuner og skolers aktiviteter i en bestemt ønsket retning. På den vis kan de indsamlede data ses som en aflægger af New Public Management (NPM), med en intention om at skabe indbyrdes konkurrence mellem skolerne om forældrenes gunst og etablere måling af den enkelte skoles succes ud fra fastlagte kriterier. Et anden baggrund er, som Ellen Trane Nørby udtaler i ovenstående artikel om de indsamlede data: ”Men de kan give skoleledere og lærere en idé om, hvor de bør sætte ind.” Hvor meget ide man får, vil jeg samle op på sidst.

Kompetencedækning

KL har udgivet følgende dokument: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_76809/cf_202/V-rkt-jer_til_vurdering_af_folkeskolel-reres_under.PDF

I vejledningen til skolerne defineres kompetencer som: ”At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. (…)

Selvom der er mulighed for, at andet end linjefag kan godtgøres, er formelle kompetencer udgangspunktet for kompetenceafklaringen. Jeg har i en tidlige blog ”Forandringsledelse – del 2” været omkring betydningen af formelle kompetencer. En kort opsamling her:

  • Professor Lotte Bøgh Andersen (2014). Undersøgelsen viste ingen faglig forskel på elever undervist af linjefagsuddannede lærere og ikke-linjefagsuddannede lærere.
  • SFI (2011) efteruddannelse af lærere og skoleledere fremmer ikke læringen på skolerne, og der var ikke generelt nogen sammenhæng mellem, om lærerne gennemførte diplomuddannelse og deres elevers læring.
  • Endelig placerer John Hatties metaundersøgelse (2009) fag-fagligheden med en virkningsgrad på 0,09 - altså ingen virkning.

Egentlig er det jo ikke så overraskende, for forskning på området viser ganske klart at elementer som relationskompetencen, at tilpasse undervisningen efter hvor eleven er, elevens forventninger, underviserens motivation og formativ feedback er det, der betyder mest. Havde det været så simpelt, som at formelle kompetencer var svaret på folkeskolens udfordringer, ville alle udfordringer være overvundet for årtier siden. Det er manifeste kompetencer og ikke formelle kompetencer, som gør den store forskel. Den årlige trivselsundersøgelse fortæller mere om lærernes kompetencer end data for skolernes kompetencedækning.

Overordnet afspejler målet om linjefagsdækning et grundlæggende problem ved meget af den styringskultur som udspringer af NPM: Sociale systemer er så komplekse at det ikke er muligt af få data, som viser årsag/virkning. Derfor bliver de mål man skal styre efter ofte så forsimplede (som linjefagsdækning), at de reelt ikke bidrager til at forbedre noget som helst, selvom de afstedkommer stor aktivitet.

Da man højest kan undersøge aspekter af kompleksiteten i et område som undervisningskompetence, er det i bedste fald kun muligt at få indikationer om disse kompetencer. Fx kunne man have et mål om, at alle lærere skulle lave formativ feedback. Men formativ feedback er kun et redskab, og virkningsgraden af formativ feedback afgøres i sidste ende af kvaliteten af de konkrete interaktioner, som finder sted mellem elev og lærer. Det kan være et brugbart middel til at opnå kvalitativ kommunikation mellem underviser og elev, men det er ikke et tryllemiddel. Så data om, hvor mange lærere der bruger formativ feedback, vil i sig selv ikke sige noget om kvaliteten, af det der foregår i undervisningen.

Så nej - man kan ikke tjekke lærernes evner hjemme fra sofaen.

Trivselsundersøgelse

Den årlige obligatoriske trivselsundersøgelse er en god ide og kan give indikationer om en skoles læringsmiljø og lærernes kompetencer. Den spørger til forhold som: ”Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?”

Og så til et MEN. Undersøgelsen er subjektiv og et snit i tiden, som giver udfordringer i forhold til at konkret at forandre i praksis. Det vil jeg give et eksempel på:

Oddense Skole i Skive kommune hører til blandt de skoler med ringest trivsel i 2015-målingen. Hver niende elev på Oddense Skole oplever tit ensomhed, uvenlige klassekammerater og mangel på accept. 46 procent keder sig tit i undervisningen. Resultaterne kommer bag på den nye skoleleder Svend Schrøder, der begyndte efter sommerferien. ”Jeg er lettere rystet. Det passer ikke med min fornemmelse af stedet. Det skal jeg have set nærmere på.” Han tror, at svarene er et øjebliksbillede fra foråret, og at trivslen i dag er bedre. ”Sidste skoleår var turbulent med nedskæringer, afskedigelse af lærere og lederskifte. Det kan have påvirket eleverne. I dag fornemmer jeg ikke dårligere trivsel end på andre skoler,” siger han (Ugebrevet A4, 2. nov. 2015).http://www.ugebreveta4.dk/find-dit-barns-skole-saadan-trives-de-danske-skoleboe_20247.aspx

Om Svend Schrøder har ret eller ej, er umuligt at vide, og det vil vare et år, før trivselsundersøgelsen kan af- eller bekræfte hans fornemmelser. Trivselsmålingen giver en indikation om en tilstand på et givet tidspunkt, og da der går mere end et år fra sidste dataindsamling (januar – marts 2015), til næste måling foreligger sidst i 2016 (dato?), betyder det at trivselsmålingen (det samme med karakteropgørelsen) fungerer summativt – altså bagudrettet. Det er meget sværere at rette op på noget som er gået galt end at tage det i optakten. Det er klart bedst at være proaktiv.

Det trivselsundersøgelsen kan hjælpe Svend Schrøder med er at pege på noget, som skal undersøges nærmere og evt. handles på. Trivselsundersøgelsen kan også være en hjælp til at udpege, hvor der skal sættes ind først. Hvis problemerne holder stik i ovenstående eksempel, ville det nok være klogt at lave én indsats omkring elevernes indbyrdes relationer.

Ellen Trane Nørby har ret, når vi snakker trivselsdata. De kan give en ide om, hvor der skal sættes ind, dog med et års forsinkelse. Derimod bidrager kompetencedækning ikke med relevant information.     

Proaktive handlinger fra både lærere og ledelse kræver ,at man løbende får data om fx faglige -og sociale forhold - at man har en god evalueringskultur.

Endelig vil jeg pege på, at det er noget bøvlet at navigere rundt i de data som findes, og jeg vil gætte på at de fleste forældre hurtigt opgiver, og mon ikke det også gælder for mange fagpersoner på skoleområdet.