17-04-2016

Hvorfor formativ feedback er en god ide i undervisningen

Jeg vil i det næste udfolde, hvorfor formativ feedback bør være en del af den praksis, som undervisere og pædagoger møder elever med. Hvad enten man befinder sig i en folkeskole eller et gymnasium, er det produktivt at beskæftige sig systematisk med forandringsprocesserne (læringen) hos de elever, man beskæftiger sig med.

Dansk Clearinghouse for Undervisningsforskning havde som hovedkonklusion i sit systematiske review fra 2008:

”Er den faglige udfordring ikke organisk forbundet med elevens forudsætninger, kan selv den bedste lærers undervisningshandlinger ikke udbedre elevens manglende forudsætninger. Forudsætningen for en effektiv undervisning i et fag er derfor, at den ønskede læring befinder sig inden for elevens læringspotentiale” (Nordenbo et al., 2008: s. 52).

At elever lærer bedst, hvis undervisningen er tilpasset den enkelte, er der nok ikke nogen, der kan være uenig i. Kunsten er som underviser, at vide nok om den enkelte elevs forudsætninger til organisk at forbinde udfordringen til eleven. Men det er komplekst og flygtigt, og det er der mange grunde til. Dels er der mange elever at holde styr på i en klasse, og her opstår de første vanskeligheder, fordi elevernes hjerner udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo, og det forstyrrer princippet om at opdele elever efter, hvornår de er født. Men samtidig med at variationen i den kognitive udvikling gør eleverne meget forskellige, så er det, de har med i bagagen (deres kulturelle kapital) fra deres opvækst også af stor betydning og endnu et område, som gør eleverne forskellige. Læg dertil elevens nuværende faglige niveau på et givet tidspunkt, den følelsesmæssige og kognitive tilstand eleven befinder sig i, når undervisningen finder sted, elevens forventning om succes, relation til underviser og den konkrete strukturering af undervisning, så står man med en kompleks udfordring, som hele tiden er i bevægelse og under forandring.

Tager man et helikopterperspektiv, kan man sige, at i folkeskolen er eleven altid på vej i de 10-11 års skolegang, som er normalt i Danmark, det er lang tid. Så det er vigtigt, at man som underviser ved meget om eleven, så man bliver god til at fange forandringer, udviklinger, tilbageslag og hjælpe eleven til at lære i den årelange proces. Et vigtigt redskab til det er en god evalueringspraksis, så det bliver synligt for underviseren, hvad eleven kan, hvor der er forhindringer, og hvordan man kommer videre. En måde at få informationer om elevens læringspotentiale er gennem evaluering. Evalueringspraksis er et område, den danske skole ikke scorer højt i.

Både OECD og Danmarks Evalu­eringsinstitut (EVA) har flere gange på­peget, at der er behov for at styrke lærernes evalueringskultur. Samtidig har også lærerne givet udtryk for, at de sjældent når at evaluere, og at de ofte vælger at bruge tiden på un­dervisning i stedet for at stoppe op og evaluere.

Den enkeltstående mest effektive evalueringsform der findes til undervisningsbrug, er formativ feedback. I John Hatties forskning (2009) har formativ evaluering en virkningsgrad på 0,90, som (forenklet) svarer til 2 års læring. Formativ feedback kan hjælpe med at fange bevægelser, forandringer og en elevs konkrete forståelse af et område under et læringsforløb. Desuden kan formativ feedback være et godt skridt på vejen til at opnå det Hattie kalder ”Piaget-programmer” med en virkningsgrad på 1,28 (3 års læring). Man kan kort forklare ”Piaget-programmer” med undervisning tilpasset den enkeltes kognitive udvikling.

Der er flere forskellige måder at lave formativ feedback på, men jeg har valgt at beskrive en lettere revideret version af den, man kan kalde Synlig Lærings formative feedback model (Hattie 2012). Grundlaget for modellen hviler på et systematisk arbejde med 3 trin. (Det følgende er en meget kort beskrivelse af dette formative feedback system, som indeholder meget mere). Formativ feedback kommer ikke ud af det blå, og lærere vil nikke genkendende til, at de selvfølgelig laver Feed-Up, når de starter en lektion, det som gør den store forskel, er systematisk at inddrage trin 2 og 3.

Trin 1 Feed-Up. Hvor skal jeg hen?

Trin 2 Feedback. Hvor er jeg i lærerprocessen?

Trin 3 Feed-Up. Hvad er næste skridt?

Feed-Up knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at eleven ved, hvor vedkommende er på vej hen. Fx hvordan skal jeg løse denne opgave, eller hvad er meningen med det jeg laver.

Feedback skal give information om, hvor eleverne er i læreprocessen og dermed elevens nuværende forståelse. Er der en forskel mellem elevens nuværende status og forventet status med arbejdet, og/eller forstod eleven ikke kommunikationen i Feed-Up.

Feed-Forward er, hvor korrigering finder sted. I Feed Forward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af elevens forventede fremskridt er forstået af eleven.

Formativ feedback, som beskrevet ovenover, giver en række mulige positive forandringer til læringsmiljøet. Jeg oplever tit ,at underviserens vurdering af elevens succes, bliver en akkord, som fx ”lav 20 stykker”, ”din historie skal være længere”” eller præstationsrelateret som fx ”du har 5 fejl”. Hvilket indimellem kan have sin plads. Men det der virkelig virker, er at sætte fokus på proces og læring, og det gør man med formativ feedback.

Hvad gør formativ feedback konkret:

  • Formativ feedback fokuserer på at give information om og forbedre de interaktioner, som finder sted mellem underviser og elever i undervisningssituationen, så begge parter får synliggjort læringsprocessen.
  • Formativ feedback kan være et godt hjælperedskab til opbygningen af anerkendelse og en god relation, fordi den sætter fokus på elevens oplevelse af undervisningen og systematiserer, at underviseren kommer omkring alle elever.
  • Når formativ feedback først er indarbejdet er det ikke tidskrævende og kan danne baggrund for organisering af Peer Learning i timerne.
  • Med formativ feedback kan man få information fra eleven, som giver mulighed for at indarbejde elementer fra tre lærerkompetencer systematisk i undervisningen. Fx ”er der elever, som kræver særlig struktur under Feed-Up”?
  • Formativ feedback er en produktiv metode til i praksis at arbejde frem mod Folkeskolelovens mål om ”at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan”.

Når læringen bliver synlig for eleven, og eleven oplever succes, er det samtidig et område, der bevæger sig over i elevforventninger. Så formativ feedback kan samtidig blive en katalysator til systematisk at arbejde med selvrapporterende karakterer (elevforventning), som er en af de helt store gevinstområder for den enkelte elev både fagligt og trivselsmæssigt. Både formativ feedback og elevens forventninger har det bedste udgangspunkt, når underviser har en god relation til eleven.