09-04-2016

Forandringsledelse – del 2 (fortsættelse fra tidligere blog)

Forandringsledelse må primært fokusere på at forbedre de interaktioner, som finder sted mellem lærer og elever – dvs. i undervisningssituationen.

Hvis man forenklet siger, at målet med folkeskoleloven er mere læring og trivsel til eleverne, står man i al sin ”enkelhed” med en meget kompleks problemstilling. For hvordan opnår man mere læring og trivsel, når målet er så kompliceret, at det er en udfordring for alle skolesystemer verden over? Det er der ikke nogen simpel løsning på, men den enkelt vigtigste faktor for trivsel og læring, som skolen har direkte indflydelse på, er kvaliteten af de interaktioner, som foregår i det enkelte klasseværelse mellem lærer og elever. Så umiddelbart ligger det til højbenet, at mere uddannelse til lærerne må være løsningen, men som meget andet for skoleområdet er også uddannelse en kompleks sag.

Altinget skriver om uddannelse: Efteruddannelse af lærerne udgør endnu en ramme for undervisningen. Men her viser en SFI-undersøgelse fra 2011, at det ikke er nok at anvende mange ressourcer på efteruddannelse af lærere og skoleledere, hvis læringen skal fremmes”.

”Trods store forskelle på de enkelte skolers udgifter til efteruddannelse af lærere, lærte elever ikke mere på de skoler, der havde relativt store bevillinger per lærer. Der var heller ikke generelt nogen sammenhæng mellem, om lærerne gennemførte diplomuddannelse og deres elevers læring.”

En stor hjemlig undersøgelse på 3.230 lærere fordelt på 85 skoler udført af professor Lotte Bøgh Andersen (2014) sammenlignede data om lærernes uddannelsesniveau, motivation og elevers udbytte af undervisningen. Undersøgelsen viste ingen faglig forskel på elever undervist af linjefagsuddannede lærere og ikke-linjefagsuddannede lærere, kontrolleret for elevbaggrund.Undersøgelsen peger på, at lærerens engagement i et fag er vigtigere end den formelle kompetence, en lærer har.

Skynd dig langsomt. Kravet om 100 % linjefags dækning i 2020 er et formelt krav, der ikke vil give målbare ændringer, skyd kravet til hjørne, så lang tid som muligt. Hvem ved? Det bliver forhåbentlig ændret inden 2020.

Jeg vil postulere at uddannelse virker og er en af de vigtigste redskaber til en fremtidig ønskværdig tilstand. Vores hjerner er plastiske og har dermed med et stort potentiale for forandring og dermed læring gennem hele livet. Vi har potentiale for at blive dygtigere. Problemet er dog, at det meste af den uddannelse, som er målrettet lærere og pædagoger, ikke virker godt nok. Den store udfordringen ser ud til at få omsat nyt til konkrete handlinger i undervisningen, altså at det bliver en del af praksis.

Jeg vil i det følgende skitsere et grundlæggende indhold, man bør kigge efter hvis man vil øge kompetencerne for undervisere og pædagoger på alle niveauer.

Læringens fællesfaktorer.

Træder man et skridt tilbage og kigger på den undervisning, som virker, kan den brydes ned til tre komponenter, som man kan kalde læringens fællesfaktorer. Det er elevens forudsætninger og læringspotentiale, elevens forventninger om succes, samt relationen mellem underviser og elev.

  1. At tage udgangspunkt i og få sat det i spil, som eleven bringer med sig (forudsætninger og læringspotentiale). Det kan være baggrund hjemmefra (fx sociale færdigheder), personlighed, det man kan kalde Zonen for Nærmeste Udvikling og den følelsesmæssige og kognitive tilstand eleven befinder sig i, når undervisningen finder sted.
  2. Det at skabe forventninger (placebo) binder sig i høj grad til, om man kan lykkes med punkt 1. Forventninger er både de realistiske forventninger en elev har til sig selv. Men det er også, at de forventninger og krav, man som underviser har til eleven dels er mulige og realistiske, men også at man skubber eleven til at overstige egne forventninger.
  3. Relationen til eleven er af stor betydning for både punkt 1 og 2. En god relation er en grundforudsætning, for at eleven har tillid til det, man foretager sig som underviser. En god relation er også væsentlig, når der skal skabes den mest produktive strukturering/stilladsering omkring eleverne. Relationen binder sig til anerkendelse.

Dertil kommer selvfølgelig fag-fagligheden og struktureringen af undervisningen, som indgår sideløbende.

Jeg vil knytte nogle kommentarer til forventninger, som er meget oppe i tiden. Altinget skriver: ”Omfattende international forskning viser, at jo mere lærere forventer af deres elever, jo bedre bliver elevernes præstationer.”

”Også ledernes forventninger til deres ansatte kan have en sådan Pygmalion-lederskabseffekt. Dansk forskning viser desuden, at skoleledernes forventninger ikke kun har betydning for lærerne, men også for eleverne i næste led. Således har danske elever tilsyneladende bedre faglige præstationer i skoler, hvor skolelederen stiller høje forventninger til dem.”

Forventninger er IKKE en trylleformular, og man kan IKKE overføre forventning, ligesom man IKKE kan overføre viden og læring. Virksomme forventninger knytter sig til, hvorledes den person, man forventer sig noget af, tolker disse forventninger. Forventninger skal være REALISTISKE. En god relation er meget vigtig, for at man påvirkes af forventninger fra andre (tænk ord som pålidelig, troværdig, oprigtig, respekt, tillid). Et konkret problem for nogle elever er, at de ligefrem oplever forventnings-nedbrydning.

De vigtigste forventninger om succes, er dem, man har til sig selv, hvad enten man er elev, lærer eller skoleleder.

Inden en skole investerer i uddannelse, check for følgende for at øge muligheden for succesfuld implementering:

  1. At der er ny teori og et konkret indhold fra de 3 fællesfaktorer, som kan omsættes til undervisningshandlinger i forhold til eleverne. Det kunne fx være indførsel af formativ feedback, som kan give 1-2 års ekstra læring og udvikler de tre fællesfaktorer. Uddannelsen bør være for hele organisationen.
  2. At elementer fra skolen indgår og kan genkendes og giver en forståelse for, hvordan det kan anvendes i den konkrete undervisningspraksis.
  3. At der er mulighed for at afprøve nyt, at automatisere nye undervisningshandlinger, samt at der løbende er mulighed for at reflektere over sin egen praksis. Forløbet skal være over tid.
  4. At der er mulighed for, at ledelsen kan følge op på og indgå i dialog med lærerne om fremskridt og forhindringer på vejen mod implementering af det nye.

 

I min bog Systemisk Pædagogik – den nye folkeskolelov og synlig læring, er der meget mere om, hvorledes man konkret kan styre pædagogiske tiltag mod succes.