28-03-2016

Drenge og piger og karakterer

Et citat som jeg ofte tænker på, når der er udtalelser om folkeskolen i medierne, er Jens Rasmussens: ”Vi er vant til at tænke i enkeltheder, men denne tænkning udfordres af kompleksiteten (2004)”. Den bliver aldrig gammel, fordi undersøgelser oftest giver anledning til forenklede og alt for generaliserede forestillinger om, hvorledes man kan komme et problem til livs. En forenklet forestilling, som vender tilbage igen og igen, er tanken om kønsopdelt undervisning.

En artikel på DR http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/drenge-faar-daarligere-karakterer-end-piger fortæller om en analyse fra Aalborg Kommune, der viser, at folkeskolepiger i gennemsnit får 1,4 karakterpoint højere end drengene ved afgangsprøve i dansk. Det giver anledning til, at skolerådmand Tina French udtaler, at det er det vigtigt at anerkende, at den undervisning, der passer til piger, er anderledes end den, der passer til drenge.

Artiklen afspejler meget godt et problem, som har præget skoleområdet i mange år. Undersøgelser forenkles i en grad, at de indsatser, der afspejles i en given problemstilling, sjældent giver basis for løsninger. Dermed ikke sagt at karakterforskellen er ligegyldig, den afspejler helt sikkert, at noget kunne være bedre for nogen.

Nu er det sådan, at skoleområdet er så kompleks en størrelse, og at området kun i meget ringe grad kan forstås som en helhed, der let kan forklares. Så når man i Aalborg Kommune laver en undersøgelse der sammenholder køn (drenge og piger) med karakterer, får man en korrelation (sammenhæng) mellem to sæt af målinger/data. Det er ikke det samme som en årsag/virkning (kausal) sammenhæng, hvor dreng = lav karakterer og pige = høj karakter.

Vi er alle ganske givet godt klar over, at der ikke er kausal sammenhæng mellem køn og karakterer, men vi bliver udfordret af kompleksiteten og leverer dermed en al for generaliseret (enkel) løsning, til en problematik, hvor der ingen enkle løsninger findes - "Vi piger er gode til at sidde på vores rumpe og høre efter og holde fokus i lang tid. Drengene kommer til at sidde og kigge ud af vinduet og drømme om at spille fodbold, hvis ikke undervisningen er rettet mod dem", siger Tina French. Hun har ret så langt at, det er en god ide at forandre noget. Der skal etableres en forskel mellem før og nu, for at noget kan blive anderledes.

Jeg vil i det næste af-forenkle karaktergivning og køn ved at trække nogle flere lignende undersøgelser ind.

At drenge gennemsnitlig får lavere karakterer er ikke noget nyt. I 2005 lavede EVA - Danmarks Evalueringsinstitut - forskningsrapporten ”Køn, karakterer og karriere”. Den viste, at pigerne i såvel 1985- som 1997-årgangen har et højere samlet karaktergennemsnit end drengene ved folkeskolens afgangsprøve.

Undersøgelsen viste også, at drengenes karakterer var mere spredte end pigernes. Uden at kende tallene fra Aalborg bedre end det der står i DR artiklen, er jeg sikker på, at det også gør sig gældende her. Drenge får også 12 i Aalborg, så mon ikke der er tale om, at drengene også her har en større spredning end pigerne. Så vi taler ikke om alle drenge, men nok om en gruppe af drenge der klarer sig for dårligt i skolen.

I 2015 udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en kortlægning af 400.000 elevers karakterer i alle fag. Den viser, at når danske lærere giver standpunktskarakterer til deres elever, får drenge, indvandrerelever og elever, hvis forældre ikke har en uddannelse, lavere karakterer, end de scorer til afgangsprøver. Fx fik drenge 7,0 til prøven, men kun 6,6 af deres lærer i standpunkt. Undersøgelsen indikerer, at karakterforskellen mellem drenge og piger er en kompleks størrelse. Måske gør lærerne forskel på piger og drenge? Måske har det noget med, at drengene i højere grad først viser deres potentiale til afgangsprøverne? Måske har det noget med forventninger til eleverne at gøre? Måske bunder det i det eleverne har med i bagagen til skolen? Måske er det motivation eller en række andre faktorer, der spiller ind?

Men hvordan oplever drengene så deres skolegang, når de klarer sig så dårligt?

Sundhedsstyrelsen udgav en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel (Mistrivsel blandt skolebørn, 2011), som blev gennemført blandt elever i 5., 7. og 9. klasse. Den viste at 23% af pigerne og 17% af drengene viste tegn på nogen psykisk mistrivsel. En mindre gruppe på 8% af pigerne og 4% af drengene levede et liv med meget alvorlig psykisk mistrivsel.

Kigger man på trivsel, er der utvivlsomt nogen, som kan lave en generalisering i retning af: ”Piger trives dårligere end drenge i skolen”.

Men langt de fleste drenge klarer sig godt gennem det danske skolesystem, og de trives. Langt de fleste piger klarer sig godt gennem det danske skolesystem, og de trives. Men der er drenge, som ikke bliver udfordret, så de bliver så dygtige, de kan. Ligesom der er piger, som ikke bliver udfordret, så de bliver så dygtige, de kan. Der er drenge, der ikke trives så godt, som de burde, og der er piger, der ikke trives så godt, som de burde. At der er en variation i de indbyrdes korrelationer mellem kønnene kalder ikke på kønsspecifikke tilgange.

Fx er en løsning, der ofte er fremme i debatten og også i DR artiklen, at drenge skal have mulighed for at være mere motorisk aktive i skoletiden. Der er utvivlsomt drenge, der vil profitere af en mere kropslig orienteret undervisning, men det er der også piger, der vil profitere af. Måske ikke så mange piger som drenge, men hvis man underviser efter en kategori med stor kompleksitet som køn (der er stor variantion indenfor kategorien), vil man uvægerligt ekskludere nogle elever (af det andet køn) fra en undervisning, de også kunne profitere af.

Der findes ikke en ”one size fits all” pædagogik. Det mest produktive er at arbejde systematisk med at skabe en ”what size fits here” pædagogik. Det er nødvendigt, hvis man vil honorere kravene i den nye folkeskolelov.