Regel- og strukturledelses kompetence

Det kan være lige så vigtigt at have blik for at destrukturere, som at skabe nye strukturer. For mange strukturer ødelægger fokus og virkning.

Regelledelse adskiller sig ikke væsentlig fra begrebet klasseledelse, men når Systemisk Pædagogik har valgt at tage udgangspunkt i Dansk Clearinghouses begreb ”regelledelse” og tilsætte ordet ”struktur” til kompetencen, er det dels fordi begrebet klasseledelse let kan sætter fokus på at forstå ledelse som blot at være regler for adfærd, hvor forskningen peger på, at facilitering af struktur og regler i undervisningen, som understøtter det didaktiske udgør en langt mere betydningsfuld del af en undervisers handlinger end selve ledelsesdelen. Begrebet regel -og strukturledelse er mere dækkende for de udfordringer, som møder den fagvoksne, når undervisningen skal forbedres. Så når elever skal kvalitativt inkluderes og kravene stiger til ”normal” undervisningen, skal der i højere grad struktureres så undervisningen, og de krav der stilles bliver synlige, meningsfulde og håndterbare for eleverne.

Betydningen af strukturer

En vigtig struktur i undervisningen er at udstikke klare mål, så eleven ved hvad der forventes.

Når der skabes strukturer i klassen, er det væsentligt at have bl.a. et udviklingspsykologisk og didaktisk perspektiv i baghovedet. Hvor er klassen generelt, og hvor er den enkelte elev? Fx vil en normal 1. klasse have behov for væsentlig flere strukturer end en 8. klasse. Når der derudover let kan være op tre års variation i hjernens udvikling (på visse områder), kan det være nødvendig at dreje op eller ned for strukturen, når det er nødvendigt både afhængig af klassetrin, men også i forhold til den enkelte elev. Men ud over forskelle i hjernens udvikling og potentiale er den påvirkning og miljø (kultur)den enkelte er vokset op i af stor betydning.

Den store forskel på børn gør, at nogle børn har brug for ekstra struktur/stilladsering for at kunne magte de krav, der stilles til dem. Mange lærere og pædagoger i skolen vil nikke genkendende til ovenstående områder, og vil kunne sige at: ”Det gør jeg allerede”, ”men jeg oplever stadig at der er den og den elev, eller den gruppe af børn, som jeg ikke kan nå”. Det er et godt billede på den kompleksitet, som fagvoksne arbejder i til dagligt. For hvad betyder egentlig en ”detaljeret planlægning”, hvornår er man ”en klar og eksplicit leder”, hvordan etableres der ”generelle og individuelle regler for arbejde og adfærd” osv.? Det behandler Systemisk Pædagogik indgående med afsæt i praksis.