Det svære er at ramme plet for alle elever. Børn er forskellige og reagerer derfor også forskelligt på den samme undervisning.

Kvalitativ inklusion

For at sætte ord på hvad kvalitativ inklusion er for en størrelse i et systemisk perspektiv, er Ramus Ahlenkærs kategorier for kvalitativ inklusion et godt bud. Disse kategorier giver mulighed for at kunne forholde sig til det pædagogiske og faglige arbejde man, som fagvoksen udfører i skolen. Her er de tre kategorier, som kvalitativ inklusion dækker, gode kategorier at sigte mod. Dels er det vigtigt at have ”noget” – en vision om en bedre tilstand – at lave problemstillinger ud fra, så man kan arbejde med konkrete pædagogiske udfordringer frem mod holdbare løsninger.

De tre kategorier for kvalitativ inklusion:

  • Psykisk (social) inklusion

  • Akademisk inklusion

  • Fysisk inklusion

De tre kategorier frugtbare at arbejde med fordi de er med til at give en systemisk forståelse for inklusion, men de er også en kunstig reduktion af den kompleksitet som skolen, eleven og den fagvoksne egentlig er. Så kategorierne overlapper derfor også hinanden og interagerer indbyrdes.

Psykisk (social) inklusion

Handler meget om de bløde værdier og den trivsel som den nye folkeskolelov sætter fokus på. Men som vi senere vil komme ind på, er det også faktorer som kan have afgørende betydning for den enkeltes læring. Det handler overordnet om samspil, værdi og tilhørsforhold. At eleven oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale og kulturelle samspil. Her er det vigtig, at eleven føler sig anerkendt for at styrke oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået, og at modtage værdsættelse fra lærere og kammerater, hvilket styrker oplevelsen af at være del af et socialt fællesskab med værdier og ambitioner. Psykisk inklusion handler meget om eleven egne oplevelser af sin skolegang og knytter sig til det relationelle.

Akademisk/faglig inklusion

Handler især om uddannelse og udvikling af faglige kompetencer. At eleven udvikler sine opgaveløsningsmæssige evner og sin selvkompetence. Selvkompetence gennemgås mere indgående senere, men begrebet knytter sig til elevens egne tanker (self-efficacy[1]) og fletter sig dermed også sammen med psykisk inklusion. Det faglige hænger også sammen med den psykiske inklusion, da det er nødvendigt, at eleverne lærer at få sociale kompetencer, så de kan samarbejde. Tænk bare på hvor ofte der opleves problemer i skolens frikvarterer og hvor ofte disse vanskeligheder tager tid fra undervisningen.

Akademisk/faglig inklusion befinder sig i det didaktiske område. Skal der ske en akademisk inklusion, er det nødvendigt, at den/de ”nogen”, som skal inkluderes, oplever, at de kontinuerligt udvikler deres kompetencer. Ikke nødvendigvis de samme kompetencer eller i samme takt som de øvrige elever, men på en måde at eleven selv oplever at det går planmæssigt frem.

Fysisk inklusion

Betingelserne for fysisk tilstedeværelse. Fysisk tilstedeværelse er på mange måder en grundforudsætning. Hvad er fraværet – det besværliggør trivsel, inklusion og læring, hvis barnet sjældent er tilstede. Er rammerne for den fysiske tilstedeværelse i orden? Det er den tit, hvis barnet er hørehæmmet eller kørestolsbruger, men hvad hvis barnet er lyd-sensitiv, eller har svært ved at filtrere synsindtryk – så er det ofte vanskeligere.



[1] Self-efficacy handler om menneskers tiltro til deres evner til at udøve kontrol over deres egen fungeren samt over begivenheder, der påvirker deres liv. Det hænger også sammen med begrebet selvkompetence.