13-01-2017

Tekst

Nikolaj

Jeg vil her summere indsatsen med Nikolaj op. En indsats som desværre ikke rigtig bar frugt. Det er desværre sådan virkeligheden også er, ønsket forandring i et komplekst socialt system som en klasse kan selv med ekstra resurser mislykkes. Jeg må indrømme, at det ikke er så spændende, at skrive om det, som ikke lykkes, som om noget der lykkes J. Jeg begynder med et kort resume, men du kan læse mere i de tidligere indlæg.

Da jeg begyndte indsatsen, havde Nikolaj ingen motivation for skolearbejde overhovedet, og han nægtede at lave noget som helst fagligt det meste af tiden. Nikolaj er fagligt disponeret for matematik, men han læser så dårligt (er ordblind), at han ikke reelt kan deltage i ret meget af danskundervisningen. Nikolaj har mange negative tanker om sig selv, men også urealistiske tanker om hvor god han er til ting, han går op i som fx fodbold. Han viser tegn på en lav selvkompetence og har meget strategisk adfærd. Han bliver let afledt, hvilket er problematisk i en urolig klasse, og det var derfor nødvendigt, at tage ham ud af klassen noget af tiden, for dels at han kunne lære færdigheder, som ville forøge muligheden for at kvalitativt inkludere ham i klassen, men også for at kunne opbygge en god relation med ham.

Tegn på lav selvkompetence hos Nikolaj:

  • Er tilbøjelig til at undgå vanskelige opgaver.
  • Har ringe forpligtigelse på opstillede mål (aftaler).
  • Ved nederlag og fejl opfattes det som tegn på personlige mangler.
  • Forhaler at komme i gang.
  • Vælger de mindste udfordringer ved valgmuligheder.
  • Beskytter selvfølelse ved dårlig opførsel – at fremstå ligeglad/sej.
  • Lav faglig selvtillid, giver hurtigt op og forventer at mislykkes.

Tegn på strategisk adfærd:

  • Løber væk.
  • Gemmer sig.
  • Nægter at lave skolearbejde.
  • Truer med at tage hjem/blive væk fra skolen.
  • Forhandler

Jeg oplevede forløbet med Nikolaj, som bestående af tre forskellige faser/perioder.

Første periode indtil efterårsferien var nogenlunde succesfuld, efter at han først i en uge nægtede at gå med ud eller lave noget med mig. Nikolaj fik et læsekursus på 8 lektioner om ugen, hvor der blev arbejdet med Vaks og de 120 ord. Der indgik en del praktiske øvelser - især fodbold. Der var fokus på at tydeliggøre fremgang ved hjælp af små formative test og portefølje. Det fandt Nikolaj motiverende. Det fungerede godt at opdele hver lektion i 3-4 dele på papirlapper og med tidsangivelse. Det fungerede godt at bruge timetimer til tidsmæssig struktur. Aftalen med moren om kontant belønning fungerede godt. Alt i alt var det en positiv start. Det eneste jeg oplevede, som værende et stort problem, var at Nikolaj ofte gav udtryk for, at matematik og læsning ikke var noget han mente var vigtigt for ham.

Periode 2. Efter efterårsferien klagede Nikolaj meget over, at han følte sig syg og sov dårlig. Han kunne/ville pludselig ikke honorere krav og forventninger som tidligere, og når vi var alene, sagde han tit, ”jeg kan ikke”, i klassen sagde han tit, ”jeg vil ikke”. Det er min oplevelse, at kan ikke er mere dækkende for Nikolaj, end vil ikke, men begge udsagn er sikkert i spil. Han begyndte at forhandle alle opgaver, for at de skulle blive lettere og dermed kræve mindre energi (strategisk adfærd for at sikre ”at kunne med lethed”). Praktiske øvelser var det pludselig sjældent, han ville deltage i, hvilket understøtter kan ikke, fordi den faglige del altid er let her, og fodbold er noget, han går meget op i og er god til.

Ind imellem nægtede han at lave en opgave og kom først i gang, efter han blev truet med et fratræk på en time i den ugentlige SMS, jeg sendte til moren. Det lykkedes meget sjældent, at få ham i gang med positiv forstærkning (at han gjorde fremskridt og gjorde godt). Han var simpelthen ikke særlig interesseret i at lære at læse, og det fungerede ikke at love en belønning efterfølgende, eller at lave noget han gerne ville mod, at han så lavede det faglige bagefter. Aftaler forduftede, når han skulle lave noget, som han ikke oplevede han kunne/ville. En trussel om sanktion forløb oftest således, når jeg fortalte ham, at det ville koste et X (tab af en krone), hvis han ikke lavede opgaven:

1.    Jeg sætter en timetimer i gang (4 min.), for at give ham tid til at komme sig efter sit tab af selvkontrol og den frustration, som indfinder sig hos ham efter en konflikt:

2.    Nikolaj kunne fx sige: ”Jeg er ligeglad med den krone, jeg vil ikke lave noget”.

3.    Efter ca. 2 min.

4.    Ok hvis jeg kun skal lave ………….. (han forhandler).

5.    Hvis jeg står fast, fortsætter konflikten, og hvis han får en indrømmelse, laver han det han nye.

På mig virkede det som om de konflikter, som endte med et fratræk, blot forværrede hans motivation. Det var min vurdering, at det nødvendigt at finde et niveau, hvor han kan lykkes og belønnes, i stedet for at straffes. Straf udvikler ikke selvkompetencen (eller selvværd) – tværtimod. Men det blev som en stor glidebane, hvor han hele tiden kunne mindre og mindre. Jeg aftalte med skolens ledelse og Nikolajs mor, at min indsats skulle fokusere sig omkring matematik, hvor han er fagligt dygtigst. Det, der fungerede bedst i denne periode, var at spille med ham, især skak, UNO og dam. Der blev aftalt med matematiklæreren, at 4b kunne spille skak i matematik hver torsdag, hvis de ville. Nikolaj var interesseret i at få ansvaret for at lære nybegynderne skakreglerne. Det gav mig et håb om, at der kunne etableres et positivt udgangspunkt, vi kunne bygge videre på.

Det fungerede godt, men kun kort, og han begyndte at nægte at lave matematik, selv ved fratræk af belønning. Jeg kunne sjældent få ham med ud af klassen selv for at spille. Han gav tit udtryk for, at han var syg og ikke kunne klare, det vi skulle lave, og at han havde sovet dårligt. I hvilken grad det er del af hans strategiske adfærd, er jeg usikker på, men at han var efter blevet mere skrøbelig og havde mindre energi var der mange tegn på. Hans mor mente ikke han var syg. Det han underholdte sig selv med på computeren ændrede sig også fra en del spil til kun at være You-tube videoer, som ingen energi krævede. Skak var det eneste, han viste en vis interesse for, og han deltog, når han kunne spille mod en, som han vidste han kunne slå, men han trak sig helt fra underviserrollen. Selv når han var optaget af noget, han gik op i, svigtede hans vedholdende -og fokuserede opmærksomhed hurtigt. Sådan var det ikke i periode 1.

Periode 3 blev efter aftale med ledelse og mor med fokus på at finde et niveau, som Nikolaj kunne fungere på. Der blev også aftalt med moren, at hun ville sætte fokus på, at han fik sovet bedre. Jeg valgte at satse på spil og matematik. Nikolaj havde på et tidspunkt fortalt, at han spillede et kortspil, som hedder Magic med sin storebror. Det spil har jeg heldigvis en hel del af, og jeg tog nogle ”decks” (en særlig kombination af Magic kort) med. Magic er et kompliceret spil med masser af kombinatorik, hovedregning og træning af central kohærens. Der er også en masse tekst på engelsk, så jeg var noget spændt på, hvad han ville sige. Men Nikolaj tog rigtig godt imod Magic og fik igen lyst til at forlade klassen og lave lidt matematik. Jeg tog ham kun ud i dansktimerne. Han havde også fået mere energi og gav udtryk for at sove bedre. Nikolaj var nysgerrig og spurgte ind til de enkelte kort og spurgte selv aktivt til, hvornår vi kunne spille igen. Mht. matematik gav han dog stadig op, hvis det indeholdt udfordringer. Han ville kun lave opgaver, som befandt sig på et niveau, hvor han havde automatiseret, det han blev præsenteret for. Så Nikolaj regnede med opgaver på 1. klasses niveau, og han magtede ikke at lave noget en hel lektion. Desværre varede den nye opblomstring kun to uger, inden han igen begyndte at klage over træthed, og at han sov dårligt. Vi befinder os her 1½ uge før juleferien. Det eneste konkrete jeg fik ud af ham, var at det nok skyldtes, at han skulle flyve sydpå med sin far på ferie. Nikolaj fortalte at han var højdeskræk og var bange for at flyve.

Opsamling  

Nikolaj er en dreng med potentiale for at kunne følge normalundervisningen. Når man har ham på tomandshånd, og han laver noget, han vil, er han sød, hensynsfuld, kreativ og sjov at være sammen med. Fx lærte han på kort tid at spille dam godt. Han er også meget viljestærk, hvilket fletter sig sammen med hans strategiske adfærd.

Men Nikolaj har en række manglende færdigheder, som der under en eller anden form skal arbejdes med, for at det kan lykkes med ham at blive kvalitativt inkluderet. Desværre hænger disse færdigheder sammen i et komplekst netværk, og vanskeliggør derfor en positiv udvikling. En række områder som virker som en forhindring er:

  • Ekstrem strategiske adfærd, hvor Nikolaj prøver at kontrollere omgivelserne, fx krav, regler og aktiviteter, og han har brug for i høj grad at lykkes. Når Nikolaj sommetider har fået lov at bestemme, hvordan et spil skal spilles, er han meget kreativ mht. at lave reglerne, så han altid med sikkerhed vil vinde, men først efter nogle runder af spillet. Jeg oplevede ikke, at han at snyder.
  • Nikolaj er meget impuls-styret, og hans selvregulering er ikke god. Han bliver tydelig frustreret ved krav og mister kontrollen over sig selv. Ved små konflikter tager det et par minutter, før han genvinder kontrol (som ex tidligere), ved større konflikter løber han væk. Det gør det også svært at lave aftaler med ham, fordi han regerer efter, hvordan han har det/føler i nuet.
  • Meningsfuldhed. Noah har helt afskrevet skolen og det at lære noget – vigtigt, hvis han skal motiveres.
  • Noah har empati, men nogle mentaliserings vanskeligheder. Han kan godt se andres perspektiv, men har svært ved at se sig selv ”indefra”. Fx når han fortæller om oplevelser, han har haft, eller hvordan han ser hans egen fremtid, eller urealistiske historier for at få de andres opmærksomhed.

De ovenstående vanskeligheder hænger nok dels sammen med hans kognitive udvikling, hvor han virker mere umoden, end hvad man kan forvente for hans alder (det er meget almindeligt). Så der er utvivlsomt hjælp at hente ved blot at lade tiden gå. Men her er problemet, at Nikolaj er umulig at rumme i undervisningen, hvis han ikke deltager, og hans manglende energi/opmærksomhed gør det svært at skabe fremskridt.

Jeg er dog ikke i tvivl om at Nikolaj er en dreng som behøver hjælp. Han har tydelige selvværdsproblemer, og hans eventuelle søvnproblemer kan måske skyldes angst og eller/stress. På det positive plan er, at både skolen og moren gerne ville have hjælp fra familieafdelingen, så det kan forhåbentlig hjælpe.

Kunne jeg have gjort noget anderledes? Utvivlsomt, jeg er dog usikker på hvad. Måske et andet mandat, hvor jeg kunne arbejde mere terapeutisk og inddrage hjemmet mere. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, ville jeg med sikkerhed have brugt mere tid på det relationelle arbejde med Nikolaj og have udeladt hans læsning, som kræver lang mere engagement fra Nikolajs side, end han reelt var i stand til. Jeg ville kun have fokuseret på matematik og spil fra starten af. Men om det ville have været nok, er ikke til at vide.

Da selvværd og strategisk adfærd er centrale spillere for mange vanskeligheder i skolen, men også komplekse kategorier med mange årsager bagvedliggende, vil jeg i min næste blog kigge nærmere på disse.