20-11-2016

Peer-to-peer

Jeg vil i denne blog primært fokusere på peer-to-peer learning, som er en betydningsfuld del at mit forløb. Men først status ganske kort. Sidst jeg samlede op på mit læseforløb var uge 2, og siden har der været efterårsferie, og jeg har haft en gang influenza, som holdt mig i sengen en uge. Overordnet går det virkelig godt med Mette og Loke, det er desværre en anden sag med Nikolaj. I ”Uge 2 bloggen” beskrev jeg, hvordan en struktur med aktiviteter præsenteret en ad gangen skrevet på papirlapper (se billede) lod til at fungere. Og det gjorde det også den følgende uge op til efterårsferien og jeg var meget fortrøstningsfuld. Men da Nikolaj kom tilbage efter efterårsferien, var det hele tilbage til begyndelsen, ja endda værre da Nikolaj nærmest gik i opløsning, når der nu blev stillet krav til ham. Jeg vil ikke i denne blog komme nærmere ind på de problematikker, jeg er blevet opmærksom på er i spil. Det vil jeg komme omkring i min næste blog, men pt tvivler jeg på, at det vil lykkes mig, at få Nikolaj til at lave noget i timerne. Det eneste der lykkes i nogen grad hos Nikolaj, og i høj grad hos Mette og Loke er peer-to-peer learning, så jeg vil fokusere på dette aspekt i denne blog.

Lidt om peer-to-peer learning.

Elever som påtager sig særlige roller i undervisningen, og/eller fungerer som en slags ”hjælpelærer” eller lærer af hinanden i gruppearbejde, er der ikke noget nyt i. På mange skoler arbejdes der med at iværksætte gensidige hjælpeforanstaltninger mellem elever, så eleverne kan bidrage til at øge kvaliteten af de aktiviteter, der finder sted, både i timer og i pauser. Mange skoler har fx legepatruljer i pauserne og aftaler om at ”svage” elever kan få hjælp af ”stærke” elever i undervisningen.

Jeg vil tage udgangspunkt i en definition af peer-to-peer learning, hvor det centrale er at en elev underviser en anden/andre elever i et emne/område, hvor den første elev er
”ekspert”, og den anden/andre elever ved mindre. Elevunderviseren behøver ikke være fra samme aldersgruppe eller klasse.

Det adskiller sig fra det man kan kalde Collaborative learning og cooperative learning, hvor elever arbejder sammen under mere eller mindre strukturerede forhold om opgaver/emner for at løse disse. Cooperative learning er et godt eksempel på en velfungerende lærerstyret metode at strukturere gruppearbejde på, så deltagende elever får specifikke roller under gruppearbejde. En form for gruppearbejde, der er god evidens for har en positiv virkning på læring. Peer -og collaborative/cooperative learning flyder selvfølgelig sammen. Hvis man tager eksemplet legepatruljer, vil deres aktivitet være mere eller mindre det ene eller andet, afhængig af i hvilken grad eleverne selv står for fx at instruere med-elever i de aktiviteter, der skal finde sted, til i hvilken grad de fx blot fungerer som dommere og igangsættere, eller øvelserne er en ramme hvor eleverne – både legepatrulje og med-elever - er fælles skabere af den aktivitet, som finder sted (collaborative learning).

Hvad er positivt ved Peer-to-peer learning:

  • Det er især positiv for de elever, som underviser
  • Det kan forbedre de undervisendes elevers selv-kompetence og ansvarsfølelse. Dvs. det kan være særlig velegnet at bruge til elever med ringe selv-kompetence
  • Især elevunderviseren udvikler højere-ordenstænkning
  • Det kan forbedre relationer mellem elever, andre elever og lærer, især hvis man arbejder med hensigtsmæssige måder at kommunikere med hinanden i læringssituationerne
  • Det kan være en platform til at indarbejde hensigtsmæssige interaktioner mellem eleverne
  • Andre elever kan få mere undervisningstid, som er tilpasset deres individuelle niveau
  • Det kan for nogle elever være motiverende at blive undervist af en med-elev
  • Lærerne får mere tid til klasseledelse, når de ikke bliver suget ind i individuel hjælp hele tiden
  • Der kan skabes mange læringsfællesskaber, hvor der opstår direkte interaktioner mellem elever, som øger refleksion og aktiv læring

Men der er også en række forhold man skal være opmærksom på ved peer-to-peer learning:

  • Vigtigst er nok at gøre sig klart, at elever, der underviser elever, skaber en ulige relation. Hvis man kun lader de dygtige elever undervise de svage, kan det for nogen (af de svage elever) være med til at forringe deres selv-kompetence. Er der dårlige relationer mellem eleverne, eller er den undervisende elev i en marginaliseret position. kræver det særlig opmærksomhed før man laver peer-to-peer undervisning
  • Dernæst er elever ikke professionelle lærere, og det er vigtigt, de klædes på til de konkrete opgaver, som de skal undervise i
  • Det er ikke nødvendigvis alle elever, som er interesseret i at undervise
  • Læringsmålene skal være synlige og specifikt defineret, så succes fremgår klart, ellers oplever eleverne ikke den positive indflydelse fra tiltaget

 

Peer-to-peer i 4. klasse

Den primære grund til at bruge peer-to-peer undervisning med Nikolaj, Loke og Mette, er for at forbedre deres selv-kompetence, så de ikke giver op så let, men tror på og forventer af sig selv, at de kan lykkes uden, at de får hjælp hele tiden. Elever, som hele tiden får hjælp, kan blive tillært hjælpeløse. Det er også vigtigt at Loke og Mette får indarbejdet en rutine/kompetence i at kunne hjælpe og undervise hinanden, så de dels ikke er afhængige af altid at få hjælp, og så der er en struktur, som den faste dansklærer kan træde ind i, når hun er tilbage i klasse. Det er vigtigt, at deres faglige udvikling fortsætter, efter jeg holder til jul. Konkret underviser Loke og Mette hinanden i hvert ny afsnit i Vaks. Hvert nyt afsnit i Vaks starter med 2x7 nye rimord. Mette og Loke gennemgår og præsenterer 7 nye rimord hver. Fx får Mette de 7 ord som rimer på ”ind” (som fx pind), og Loke får de 7 ord som rimer på ”år” (som fx får). De gennemgår de nye ord for hinanden og slutter af med en diktat, hvor den anden skriver de 7 ord ned. Når fx Mette er færdig med sin halvdel laver Loke en sur smiley, glad smiley eller mellem smiley på et stykke papir, som repræsenterer hans oplevelse af Mettes undervisning. Er det ikke en glad smiley tager vi en snak om forventninger og hvad der evt. skulle være bedre fra især MIN side. En ikke-glad smiley repræsenterer, at jeg ikke har klædt eleverne godt på til deres opgave (de er jo ikke lærere). Det er vigtigt, at elever får eksternaliseret, det at mislykkes væk fra, at det er dem som person, der fejler, og til at det er en ydre omstændighed, som der kan gøres noget ved, som de kan øve sig i, så de kan lykkes næste gang.

Et eksempel på noget, jeg har måttet arbejde med, er, at både Mette og Loke har det med at fejlfinde hos hinanden i stedet for at opmuntre. Det er både, når de er henholdsvis ”lærer” og ”elev”. Det er blevet meget bedre nu, hvor de føler sig mere sikre i deres ”lærer-rolle”.

Nikolajs peer-to-peer kommer af, at han har vist stor interesse for skak, og vi har flere gange spillet det med hinanden. Jeg foreslog til matematiklæreren Lise, om ikke hun ville lave et skakforløb om torsdagen, hvor Nikolaj kunne fungere som underviser for de elever, som ikke kunne spille skak, og som var interesseret i at lære det. Nikolaj havde udtrykt lyst til dette, inden jeg spurgte. Nikolaj har gjort det super godt, de to torsdage det har været på.

Hvad har peer-to-peer betydet for de tre elever?

Det er vanskeligt at svare præcist på, da der foregår meget. For hvad skyldes peer-to-peer og hvad skyldes andre forhold, men for Mette og Loke betyder peer-to-peer, samt tydeliggørelsen af deres fremskridt at de har udviklet en bedre selv-kompetence. Det er tydeligt at de vokser, når de har undervist hinanden.

For Nikolaj er det det mest virksomme tiltag lige nu. Det er det eneste han udtrykker glæde over, og den eneste aktivitet, hvor han ikke starter med at nægte, det som er på programmet. Desværre er der ikke nogen afsmittende virkning til andre aktiviteter.

Da jeg kom til klassen nægtede Mette tit at lave noget, hun havde tit ondt i hovedet, kunne ikke finde ud af det og ville ikke lave noget, løb ind imellem væk eller gik hjem. Loke havde det med at forsvinde ind i sin egen indre fantasiverden, når der var noget han ikke kunne i stedet for at få hjælp. Begge elever gav udtryk for, at de følte der var så meget de ikke kunne, når jeg snakkede med dem hver for sig.

Lærerne i klassen oplever nu, at de er meget mere med, spørger om hjælp og virker mere på. Mette er blevet meget mere glad for at gå i skole. Loke havde/har det ikke så svært som Mette og forandringen er ikke så tydelig, men han rækker nu for det meste hånden op når han skal have hjælp.