23-10-2016

Uge 2

Uge 2

Meget er hændt i uge 2, men inden jeg vender tilbage til det, er der et par ting, jeg vil klarificere. At Nikolaj, Mette og Loke har vanskeligheder med at blive kvalitativt inkluderet i folkeskolen, skyldes ikke manglende aktivitet fra Skolens side. Skolen har brugt en del ressourcer og støtte på de tre elever, ved at give dem specialundervisning i at knække læsekoden. Det har givet dem et løft under forløbene, men det har ikke fulgt med og givet progression i den daglige undervisning. De 3 elever oplever ringe mestring i mange fag som dansk, engelsk og matematik, fordi de ofte oplever, at deres manglende læse/skrive evne forhindrer dem i at deltage og få samme progression som flertallet af eleverne i klassen. Konkret har Nikolaj fået læsekursus hvert år siden 1. klasse, Loke på 1. og 3. årgang og Mette da hun ankom i tredje klasse. Dertil har PPR været inde over Nikolaj uden rigtig at kunne anvise anden løsning end, at han skal motiveres.

På den vis repræsenterer de 3 elever på mange måder noget af den udfordring som folkeskolen kæmper med. Der er her tre elever, som er ganske kvikke, og hvor Nikolaj, når han ikke går i ”nej-mode”, eller taber besindelsen (hans selv-regulering fejler) er en humoristisk, kreativ, rar og ærlig dreng, som kan lide at hjælpe andre. Det er tre elever, som burde kunne inkluderes fagligt i skolen, men alligevel udfordrer de den daglige undervisningen så meget, at de støt sakker fagligt bagud i mange fag og har udviklet en lav selv-kompetence. Dette indlæg vil derfor handle en del om selv-kompetence, fordi det det er en central problematik, som må adresseres, hvis mange flere elever skal inkluderes, og flere elever skal klare sig fagligt bedre.

Tegnene på lav selv-kompetence, som Nikolaj udviser, men som i forskellig grad også findes hos Loke og Mette er:

  • Er tilbøjelig til at undgå vanskelige opgaver.
  • Har ringe forpligtigelse på opstillede mål (aftaler).
  • Ved nederlag og fejl opfattes det som tegn på personlige mangler.
  • Forhaler at komme i gang.
  • Vælger de mindste udfordringer ved valgmuligheder.
  • Beskytter selvfølelse ved dårlig opførsel – at fremstå ligeglad/sej.
  • Lav faglig selvtillid, giver hurtigt op og forventer at mislykkes.

Hvor tegn på høj selv-kompetence modsat ville være:

  • Ser vanskelig opgaver som en udfordring
  • Oplever ikke det at fejle som et problem, men som en mulighed for at lære og gøre noget anderledes.

At sætte en proces i gang med at forbedre de 3 elevers selv-kompetence er en nødvendighed, for at de med tiden bliver mere selvhjulpne og accelererer deres læringsfrekvens og den energi (motivation), som de lægger i deres skolearbejde. Det er også nødvendig for, at de rent faktisk vil blive i stand til at benytte de kompenserende redskaber som fx CD-ord i mange kommende år, det kræver noget gå-på-mod. Når man arbejder med selv-kompetence, arbejder man også med vigtige aspekter for motivation, hvor de vigtigste faktorer er mestring og meningsfuldhed (det er super vigtigt at beskæftige sig med elevens oplevelse af undervisningen). Dertil kan konkurrence, belønning, ros og sociale fællesskaber (samarbejde) være områder, som er vigtige for den enkelte elev. Selv-kompetence binder sig også til begreber som selvtillid, selvfølelse og dermed selvværd, og det er derfor meget komplekst at arbejde med, og årsagerne vil ofte blande sig med forhold, som befinder sig udenfor skolen, men derfor kan man sagtens alligevel arbejde med den faglige selv-kompetence.

At skabe bedre selv-kompetence er ikke let, fordi disse elever ofte har automatisk negative tanker/forventninger om egen succes. Et godt eksempel på det er Nikolaj, som skulle til svømning for første gang. Nikolaj er god til næsten al sport, især fodbold, men han kan ikke svømme. Alle omkring ham fortalte ham, at det ville han lære på ingen tid. Jeg havde ham sidste lektion inden hans første svømmelektion og, da jeg spurgte om han glædede sig, sagde han ting som: ”Jeg kan ikke svømme, jeg lærer det aldrig, jeg er bange for at drukne, jeg nægter at gå i vandet, jeg skulle være blevet hjemme” (han klarede sig meget godt, fik jeg at vide dagen efter).

Så skal selv-kompetencen øges, er det ikke nok at rose (det har selvfølgelig været prøvet). Fremgang og mestring skal være synlig for Nikolaj, og der skal arbejdes med hans forventninger, for at skabe varige forandringer. Som udgangspunkt er det vigtigt at eleven kan mestre de konkrete opgaver, som eleven får. Bliver de for svære, skriver de sig ind i elevens lange fortælling om faglige nederlag.

Jeg vil tage udgangspunkt i Nikolajs handleplan, som vises i sin helhed sidst i bloggen. Men her er et kort uddrag.

Konkret:

  • Nikolaj gennemgår Vaks kursus 2 – han rater sin faglige forventning med ZNU cirklen (for at arbejde med hans forventning om succes). >> Hver uge sluttes af med en læsetest over ugens ord. Vaks er et materiale til læsetræning for ordblinde.
  • Hver elev herunder Nikolaj forbereder en side, som næste uge skal gennemgås med en af de andre (en side fra Vaks). Det er selvstændig arbejde og lektie. >> Peer to peer learning – alle elever laver forberedt side med en af kammeraterne. Efter hver Peer to peer learning laves en smiley feedback, hvor eleverne fortæller om underviser/elev har været godt/dårligt (eleverne skal lære at tage hensyn til hinanden), og fortæller, hvordan de gerne vil undervises.

120 ord kursus

  • 120 ord øves (alle ord er laminerede hver for sig) hver dag, og der laves tidstest med først en-stavelse ordene, og to-stavelses ordene når en-stavelses ord er på plads. Resultater samles op på testoversigt og fremgang registreres. Kan Nikolaj ikke et ord lægger han den til side og tager det næste. >> Ikke læste ord øves bagefter, ved at lave sætninger med dem.
  • Der laves praktiske øvelser med 120 ord.

Obs! Alle test er for at registrere fremgang, og Nikolaj konkurrerer kun med sig selv.

It-rygsækken

It-rygsækken inddrages i det daglige arbejde, så Nikolaj får gode vaner. IT-rygsækken kan blive et afgørende kompenserende hjælpemiddel, som gør, at Nikolaj kan følge med i dansk på niveau med sine kammerater.

Mandag til onsdag - både skidt og godt

Jeg vil starte fortællingen om uge 2 lidt bagvendt med forældremødet mandag eftermiddag, inden jeg vender blikket mod de ting, som viste sig ikke at virke. Forældremødet gik rigtig godt, moren var meget positiv og samarbejdsvillig. Moren oplevede også at Nikolaj nægtede mange ting derhjemme og var glad for tiltag og handleplan. I samarbejde med moren lavede vi én belønningsordning for Nikolaj, hvor han fik lommepenge af moren, bestående af 1 kr. for hver lektion, han lykkedes i. Det var de 16 lektioner, jeg var med i, som jeg så ville samle op på og sende en opgørelse til moren hver torsdag. Nikolaj kom ind og deltog sidst i mødet og virkede tilfreds med det aftalte.

Men derudover havde mandagen været blandet. Dansklæreren Rikke var stadig syg, og som ugen skred frem, tydede det desværre på, at det kunne blive en længere omgang, og det lå lidt i kortene, at det udsprang, af de udfordringer Rikke oplevede. Så pt ved jeg ikke, om hun vender tilbage efter efterårsferien, hvilket er trist for både Rikke og 4. klasse, og de tre elever, jeg skal hjælpe, for det kan gøre det meget svært at indarbejde nogle rutiner og praksisser i klassen, som overlever efter, at indsatsen slutter.

Mandag havde jeg Nikolaj med til læsetræning, og det er planlagt på den vis at han får en lektion mandag til torsdag (i alt 4), hvor han er sammen med Loke og Mette, og 4 lektioner, hvor han er alene med mig, så Nikolaj har to lektioner om dagen man-tors (i alt 8 om ugen). Dertil er jeg med 8 lektioner om ugen i klassen. Selvom jeg i videst mulig omfang arbejder systemisk, og elevers vanskeligheder først kan anses for løst, når de er inkluderet i det sociale system – klassen, kan det sommetider være nødvendigt, at elever ”trænes” i ønskværdige færdigheder i mere kontrollerbare omgivelser, inden det implementeres i den komplicerede sammenhæng, som en klasse jo er (jf. handleplan).

Lektionen med Nikolaj alene gik nogenlunde. Der var meget forhandling, men han nægtede ikke at lave noget og virkede rimelig motiveret omkring arbejdet med 120 ord. Efter en succesfuld opgave fik han tid til at spille et spil med mig eller computertid som belønning. I lektionen med Loke og Mette gik det ikke særlig godt, han forhandlede hele tiden opgaverne, og de tre elever forstyrrede hinanden. Og det blev kun værre tirsdag og onsdag, det var næsten umuligt at skabe positive sammenhænge omkring Nikolaj. Bortset fra de 120 ord som han havde taget til sig, gad han ikke andet fagligt, og Mette og Loke fik meget lidt ud af timerne med Nikolaj.

Et eksempel fra tirsdag. Nikolaj (alene time) forberedte en øvelse med 120 ord, hvor han skulle præsentere Loke og Mette for enkelt ord, som de så skulle stave, mens de kastede en bold frem og tilbage til hinanden (udenfor). Nikolaj øvede ordene, så han kunne dem. Da han så skulle sætte øvelsen i gang senere på dagen, ville han ikke, for som han sagde: ” Det er meget sjovere at være med”. Han fik lov at være med, og jeg ville så overtage præsentationen af ordene. Men så ville Nikolaj sparke med en fodbold i stedet for at kaste. Han fik valget mellem at være med under de oprindelige regler eller at se på. ”Så gider jeg ikke det her mere”, var hans svar (hans selv-regulering røg sig en tur). Han gik lidt rundt, og efter et par minutter kom han hen og sagde, at han ville være med nu. Det fik han så lov til, og øvelsen forløb derefter godt.

Der foregik så lidt positivt med Nikolaj, at jeg var nødt til sadle helt om. Loke og Mette fik for lidt ud af at være sammen med Nikolaj og ville helt åbenlys profitere meget af et forløb. I et nyt skema fik Nikolaj 7 lektioner alene og en sammen med Loke – 8 om ugen som hidtil. Loke og Mette fik i alt 4 lektioner om ugen – tre af dem sammen. Mette og Loke ville fortsætte med deres handleplan, men Nikolajs blev revideret. Den vigtigste opgave med Nikolaj blev nu at skabe en struktur som kunne sætte en forandring i gang, hvor han lavede skolearbejde uden at nægte at lave noget og ikke forhandlede hele tiden. Jeg var nødt til at skrue meget ned til mine forventninger om, hvad der var realistisk. En lille note. Hvis nogen tænker, hvorfor ikke bare lave en masse konsekvenser, og tvinge ham til at lave noget? Så er svaret at det er lige præcis det, som tidligere har været forsøgt og som kun forværrer hans modstand.

Torsdag - bedste dag

Torsdag præsenterede jeg Nikolaj for den nye plan. Han var noget utilfreds med den nye plan, hvor han var alene i 7 lektioner, men han accepterede det. Jeg havde lavet en simpel struktur til de to lektioner, hvor de 45 minutter var delt op 2-4 aktiviteter og 2 ”sjove ting” (spil, pc eller eget valg). De to "sjove" aktiviteter havde en 10 min. begrænsning, som blev styret med timetimer. Hver aktivitet var skrevet på en papirlap og blev gennemgået inden lektionen. Papirlapperne blev lagt i en ”stabel” og øverste blev fjernet, når den var færdig. De to lektioner gik rigtig godt han skiftede aktiviteter uden problemer og lignede en hel almindelig elev. Lise (matematiklærer) fortalte, at han stolt havde sagt til hende, at han havde været rigtig god, da han kom over til hendes time. Det kan måske synes for meget at lade næsten 20 minutter være af ikke-faglig karakter. Men det er meget bedre end ingen faglig indsats, og så er det vigtigt at indarbejde en automatiseret accept af en givet struktur af de lektioner Nikolaj deltager i. Det tager tid at skabe vaner og rutiner.  Tanken er at der over tid kan skrues op for de faglige aktiviteter. Desuden er det en struktur, som forhåbentlig kan følge med ind i normal undervisningen. Nå men det her var blot en gang som gik godt og der er ingen grund til at sælge skindet før bjørnen er skudt.

Jeg vil i min næste blog fortælle lidt mere om de praktiske øvelser, jeg laver og tage nogle billeder af materialerne.

---------------------------------------------------------------

Handleplan for Nikolaj

Mangler motivation og kan ikke koncentrere sig så lang tid af gangen. Nikolaj nægter at lave skolearbejde det meste af tiden. Han er fagligt disponeret for matematik, men han læser så dårligt (er ordblind), at han ikke kan følge meget af danskundervisningen. Nikolaj har mange negative tanker om sig selv. Han viser tegn på en lav selv-kompetence:

  • Er tilbøjelig til at undgå vanskelige opgaver.
  • Har ringe forpligtigelse på opstillede mål (aftaler).
  • Ved nederlag og fejl opfattes det som tegn på personlige mangler.
  • Forhaler at komme i gang.
  • Vælger de mindste udfordringer ved valgmuligheder.
  • Beskytter selvfølelse ved dårlig opførsel – at fremstå ligeglad/sej.
  • Lav faglig selvtillid, giver hurtigt op og forventer at mislykkes.

Målsætning

Nikolaj skal have mere motivation, så han kan yde et stykke arbejde og komme med fagligt. Nikolaj skal have en bedre selvkompetence og der skal laves kompenserende strategier, så han kan deltage mere i den normale undervisning.

Hvordan

Det nås ved at Nikolaj oplever mestring og succes, og ved at der arbejdes med hans egne forventninger om succes. De opgaver Nikolaj arbejder med, skal være nogen han lykkes med, og hans faglige fremskridt skal være synlige for ham. Nikolaj får med to andre elever et læsekursus på 8 lektioner om ugen, og i matematik og dansk vil der være fokus på opgaver, han kan lykkes med. Bedre selvkompetence hos Nikolaj er opnået, når ovenstående tegn forbedres. Inden Jul kan Nikolaj læse de 120 mest brugte ord flydende og kan bruge rim, som lydstrategi. Nikolaj opøves i at bruge sin It-rygsæk i tekstarbejde og de tre elever får strategier, hvor de kan hjælpe hinanden i klassen gennem peer to peer learning (elever der underviser) og collaborative learning (elev samarbejde). Det skal give støtte og udvikle selv-kompetence.

Hvordan konkret på Nikolajs læsekursus:

  • Nikolaj gennemgår vaks kursus 2 – han rater sin faglige forventning med ZNU cirklen (for at arbejde med hans forventning om succes).
  • Hver uge sluttes af med en læsetest over ugens ord.
  • Hver elev herunder Nikolaj forbereder en side, som næste uge skal gennemgås med en af de andre (en side fra kursus 1). Det er selvstændig arbejde og lektie.
  • Peer to peer learning – alle elever laver forberedt side med en af kammeraterne.
  • Efter hver Peer to peer learning laves en smiley feedback, hvor eleverne fortæller om underviser/elev har været godt/dårligt (eleverne skal lære at tage hensyn til hinanden), og fortæller, hvordan de gerne vil undervises.

120 ord kursus

  • 120 ord øves (alle ord er laminerede hver for sig) hver dag, og der laves tidstest med først en-stavelse ordene, og to-stavelses ordene når en-stavelses ord er på plads. Resultater samles op på testoversigt og fremgang registreres. Kan Nikolaj ikke et ord lægger han den til side og tager det næste.
  • Ikke læste ord øves, ved at lave sætning med dem og mini tidstest med ord som ikke læses.
  • Ikke læste ord ved tidstest anbringes andet steds. Elev går ud og memorerer ord, kommer tilbage og skriver det ned.

Obs! Alle test er for at registrere fremgang og Nikolaj konkurrerer kun med sig selv.

It-rygsækken

It-rygsækken inddrages i det daglige arbejde så Nikolaj får gode vaner. IT-rygsækken kan være et afgørende kompenserende hjælpemiddel, som gør at Nikolaj kan følge med i dansk på niveau med sine kammerater.

Belønningssystem og lektie-hjælp hjemme.

Det ville være en meget betydningsfuldt hjælp for Nikolajs vej mod bedre motivation, hvis der kunne laves et belønningssystem hjemme. Det kunne se ud som følger:

Matematik/dansk/historie/læsekursus deles op i moduler, som svarer til en lektion. Nikolaj får 1 point for hvert modul som lykkes. Et modul lykkes når han laver skolearbejde og ikke får kryds for dårlig opførsel. Det er 16 lektioner i alt. Hjemmet får besked hver uge om antal point. Hvad selve belønningen er aftales på mødet.

Det er vigtigt han kan få hjælp til brug af IT-rygsækken og den kursus-side, han skal undervise de andre hjemme. Bedste metode lad Nikolaj undervise i IT-rygsæk og kursus-side derhjemme.

Portefølje

Nikolaj får en portefølje, hvor testresultater og eget arbejde samles op. En gang om ugen udvælger Nikolaj det fra porteføljen, som er bedste arbejde/mest betydningsfuld/mest stolt af, og det bliver lamineret. Det er for at synliggøre fremskridt og skabe refleksioner over egen læring.