09-10-2016

Den første uge

Jeg vil her blogge lidt fra den komplekse virkelighed i folkeskolen. Jeg er lige begyndt på en skole, hvor jeg skal hjælpe 3 elever i en 4. klasse. Jeg ser virkelig frem til forløbet og glæder mig til at få fingrene i praksis, og få min teoretiske viden udsat for en stresstest. Det er altid lettest, når man blot kan komme i en klasse, give gode råd, og så overlade den praktiske udførsel til lærere og pædagoger, som jeg oftest har været vant til.

I min blog vil skolen, elever, lærere, pædagoger være anonymiserede. Jeg vil på bedste vis prøve at skildre forhåbentlig lidt succes, men også de udfordringer og den planlægning, som ganske givet vil gå skævt.

Men først lidt baggrund. De tre elever vil jeg fremadrettet kalde Nikolaj, Mette og Loke. De er langt bagud mht. at læse. Mette og Nikolaj har lige fået en diagnose som ordblinde og har i den forbindelse fået en it-rygsæk. Loke var tæt på at teste som ordblind. Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget. Men diagnoser en mærkelig størrelse, som nok beskriver et sæt af vanskeligheder, men som også betyder at eleven får påklistret en etikette, der for mange kan påvirke deres faglige udvikling negativt. Desuden kan det ofte være andre vanskeligheder/problemer som giver de største udfordringer. Det er ikke noget jeg vil uddybe mere her, men jeg kommer mere omkring det i min bog Systemisk pædagogik og i det tidligere blogindlæg om ADHD. De to lærere jeg skal samarbejde med er Rikke, som er dansk/historie/kristendom-lærer, og Lise som er matematiklærer, idrætslærer og står for FF (faglig fordybelse) timer. Begge lærere er begyndt dette skoleår i klassen.

Jeg skal følge dansk og matematiktimerne i klassen. I 4. klasse er alle bordene vendt ind mod væggen i et stort U og eleverne sider på stole der kan dreje, så eleverne kan dreje om mod tavle og kateder, når det er nødvendigt. Det jeg først vil fokusere på er at begynde at opbygge en relation til Nikolaj. Han er nok den mest problematiske af de tre elever, da jeg har fået fortalt at han tit nægter at lave noget og blot spiller på sin PC. Alle tre elever har hjemlige problemer i bagagen, især Mette, som bl.a. har skiftet skole 5 gange fra 0-3. klasse (det her er hendes 6. skole).

Første dag - jeg hilser på eleverne og har på forhånd aftalt med Rikke, at det måske kunne være en god ide, hvis Nikolaj viste mig rundt på skolen i 2. lektion. De fleste elever vil gerne hjælpe og måske slippe for noget af den lektion de er i gang med, så det kan forhåbentlig være en super måde at bryde isen og få en snak med ham. Nikolaj vil gerne vise mig rundt i næste lektion. Der er meget uro og larm i klassen, 3-4 drenge er især forstyrrende. Dem bliver Nikolaj en del af da Rikke efter mange henstillinger lukker hans PC, som han spiller på, ned. Han nægter at deltage i snakken om den historie Rikke har læst (han kan heller ikke, da han ikke hat lyttet efter). Klassen holder en lille pause, og Nikolaj sætter sig til at spille. Efter pausen skal klassen lave skriftlig dansk, og Rikke beder Nikolaj om at følge mig rundt. Han nægter, og Rikke som har været meget tålmodig og positiv hidtil får nok og hiver Nikolaj på kontoret. Mens han sidder og venter på at få en snak med vicelederen på skolen, spørger jeg ham om ikke han vil vise mig rundt, og han siger ja. Han fortæller mig fint om skolen, men han er meget afmålt, og jeg kan ikke få en egentlig snak i gang.

De følgende to dage er meget det samme, Nikolaj vil kun være på sin PC og nægter fagligt arbejde. Lukkes hans PC begynder han at larme eller han går sin vej. Når jeg inviterer han til at lave noget, vil han ikke, bortset fra at han onsdag læser lidt med mig i en nem lydret bog fra biblioteket. Han læser meget usikkert. Mette og Loke er jeg begyndt at lave noget læsetræning med, og især Loke er motiveret. Jeg vil i næste uge beskrive nærmere, hvad min handleplan er, og hvad jeg vil præcist vil lave med eleverne. Jeg har fået et lille rum på skolen, hvor jeg kan undervise eleverne.

Der foregår rigtig meget i en 4. klasse, og jeg vil lige samle lidt generelt op, så godt jeg kan efter en uge, for at der ikke opstår misforståelser. Generelt er der meget uro og støj i 4. klasse, når der undervises, og en del af eleverne giver udtryk for at kede sig eller som i matematik, hvor nogle elever højlydt giver udtryk for, at de ikke kan lide matematik. Eleverne arbejder overvejende, som om de er på akkord, hvor det drejer sig om, at nå et givet stof hurtigst muligt, eller at nå mest muligt og der er ingen kvalitative læringsrefleksioner. Det er klart en klasse, som giver store udfordringer, der er bl.a. to drenge med en ADHD diagnose, og nogle elever med store hjemlige problemer. Rikke og Lise er begge engagerede lærere, som roser eleverne, når de gør det godt, og lytter til dem, når de har noget på hjertet. Rikke er meget erfaren og Lise er nyuddannet og underviser i matematik for første gang. Rikke har mindre uro i sine lektioner end Lise, og hun er bedre til at sætte sig i respekt og begge, men især Lise prøver at variere undervisningen. Lise har praktiske øvelser og lege med i undervisningen, men det bliver ikke værdsat af eleverne og går desværre lidt op i røg. Når jeg går rundt og hjælper eleverne i undervisningen, virker det, som en del af undervisningen ikke er i det, man kan kalde Zonen for Nærmeste Udvikling (ZNU). Der er mange elever, som skal have hjælp, og det er medvirkende til en del af uroen i klassen. Manglende viden om elevernes standpunkt, og en manglende evalueringspraksis er noget, det er helt normalt, at jeg møder, og et forhold som desværre er normen for folkeskolen. Men alt i alt nogle dygtige lærere, som meget gerne måtte undervise mit eget barn, hvis det var aktuelt. Men tilbage til mit eget forløb.

Endelig torsdag får jeg et lille gennembrud. Det begynder med at jeg tager Mette med over til vores læserum i 3. lektion, da Nikolaj og Loke er ikke kommet i skole. Rikke er syg, så der er vikar på. Jeg aftaler med vikaren at hvis Nikolaj eller Loke dukker op, er de meget velkommen over hos os. Sidst i 4. lektion dukker Nikolaj op (han syntes vist at det trods alt var mere tillokkende at komme over til os andre end at være klassen med vikar på). Jeg er i gang med at lave en tidstest på Mette, hvor hun skal læse så mange ord, som mulig af de hyppigste 120 ord på 2 min. Jeg har lamineret ordene og eleverne vælger et ord af gangen, som de så skal læse. Kan de ikke læse ordet lægger de det til side og tager et nyt. Læser de et ord forkert skubber jeg det til side med de andre. Vi gennemgår de missede ord og laver lidt praktiske øvelser med dem. Antallet af ord de har rigtige skrives ind i på et ark - hvor mange der er forkerte er lige meget, der er fokus på det som er rigtigt (succes). Det vender jeg tilbage til i min næste blog.

Nikolaj indvilliger i at prøve og får længere tid end Mette for at besværliggøre at de sammenligner sig med hinanden (de skal konkurrere med sig selv og ikke andre). Det skal her siges at Nikolaj i høj grad er et konkurrencemenneske, og han synes det er interessant og beder om at prøve igen. Han læser 3 ord mere denne gang, hvilket han bliver glad over. Efter spisepausen er der to matematiktimer på skemaet og eleverne skal måle og omsætte mellem cm og mm. Lise forslår at jeg tager Nikolaj med ud og måler, og det vil han gerne. En af drengene spørger om han må komme med, og det får han lov til. Udenfor står en indkøbsvogn, og jeg giver de to drenge lov til på skift at køre hinanden rundt på skolens område og måle forskellige ting (ikke noget jeg normalt ville gøre), så jeg kan se samarbejdet og den kropslige stimulation, har indflydelse på Nikolajs lyst til at regne. Jeg giver dem en omsætningsøvelse, hver gang de måler, og det går virkelig godt. Nikolaj mener, det er hans bedste matematiktime nogensinde. Det virker som om Nikolai har flair for regning. Torsdag er heldigvis blevet et godt udgangspunkt for næste uge, hvor jeg sammen med vicelederen skal have et møde med Nikolajs mor. Et forældremøde, hvor vi vil præsentere handleplanen for Nikolaj, finde ud af om hun kan støtte med hjælp derhjemme til læsning, og om hun vil bidrage med at sætte en belønningsordning op for Nikolaj, som afspejler, når han har succes i skolen. Et møde jeg ser frem til med spænding.

Jeg vil vende tilbage i næste uge og fortælle mere om, hvordan det skrider frem (eller tilbage?) med Nikolaj, Mette og Loke.