De tre lærerkompetencer

Et af de vigtigste forskningsprojekter i nyere tid er reviewet af Dansk Clearinghouse for Undervisningsforskning, som var bestilt af det norske Kunnskapsdepartementet i Oslo. Det skulle afdække de vigtigste lærerkompetencer, der baseret på empirisk forskning kan vises at øge elevlæring. Reviewet, som er udformet som en narrativ syntese[1] har undersøgt de 70 mest anvendelige undersøgelser, der beskæftiger sig med undervisningskompetencer i skolen. Overordnet havde reviewet følgende konklusioner (Nordenbo, Larsen, Tiftikci, Wendt & Østergaard, 2008):

”Det fremgår af en overordnet gennemgang af alle studier, at: Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, der i størst udstrækning forklarer elevernes tilvækst i læring og er vigtigere end fx klassestørrelse og niveauspredning”

og at disse undervisningshandlinger sættes lig med lærerkompetencer, som reduceres til følgende tre hovedområder:

  • Didaktikkompetence

  • Regelledelseskompetence

  • Relationskompetence


[1] Narrativ syntese er en synteseform, der opsummerer konklusionerne i de inkluderede studier i en narrativ form, en bedst evidens syntese.

 

De tre undervisningskompetencer – didaktiskkompetence, relationskompetence og regel– og strukturledelses-kompetence er kategorier, som er analytisk meningsfulde til at beskrive de undervisningshandlinger som, lærere og pædagoger udfører i deres praksis. I virkelighedens kompleksitet fletter de sig sammen og er en integreret del af den enkelte fagvoksnes undervisningshandlinger. Ingen lærerkompetence er meningsfuld uden en passende kompetence i de to øvrige, og en given handling kan let tænkes at kunne passe i mere end en kategori. For at kunne forstå hvordan man påvirker eleverne i sin undervisning er det nødvendigt at have god forståelse for egne undervisningshandlinger.

Det gode udkomme af undersøgelsen er at lærer/pædagog er af størst betydning for kvaliteten af undervisningen, de konkrete handlinger, man foretager sig i timerne, gør en forskel eller ikke. Desværre viste reviewet også at der ingen universel undervisningsmetode er:

Gennemgangen af studierne viser – hvad der allerede er velkendt - at ingen specifik undervisningsmetode er bedre end andre i alle kontekster” (Nordenbo et al, 2008: 50).

Bogen Systemisk Pædagogik forklarer, hvordan man skaber en ramme for undervisningen, som bedst giver mulighed for at skabe læring for flest mulige elever med sine undervisningshandlinger.